header-element.png
2013 blev et godt år for Naviair
Dato
30.04.2014
Årsrapport udsendt efter der den 30. april 2014 blev afholdt virksomhedsmøde i Naviair


Efter en langvarig periode med nedgang flytrafikken var der i 2013 igen en svag vækst i trafikken over Danmark. Væksten har haft en positiv effekt på Naviairs indtjening og det økonomiske resultat for 2013 blev tilfredsstillende.

Naviairs resultat for 2013 blev efter skat blev på 51 millioner kroner i 2013 mod 43 millioner kroner i 2012.

På Naviairs virksomhedsmøde, der blev afholdt den 30. april, fremhævede bestyrelsesformand Anne Birgitte Lundholt den løbende indsats for at reducere omkostninger til drift og løn som den anden årsag til det gode resultat. Indsatsen har medført en reduktion i forbruget på 17 millioner kroner i 2013 i forhold til 2012.
Naviair-VM-30042014
-Selv om træerne ikke vokser ind i himlen, så er der tegn på, at vi også i årene fremover vil opleve en fortsat svag vækst i flytrafikken, sagde Anne Birgitte Lundholt.

Hun understregede at Naviair står parat med den nødvendige kapacitet til at afvikle en voksende trafik, hvis væksten kommer.

- I 2013 har vi endnu en gang gennemført en opgradering af vores tekniske systemer i vores kontrolcentral i København. Og i al ubeskedenhed kan jeg oplyse, at det som sædvanlig skete uden forsinkelser eller nogen former for gener for vores kunder, sagde, Anne Birgitte Lundholt.

I 2013 håndterede Naviair godt 624.000 en route operationer imod omkring 608.000 operationer i 2012. I Københavns Lufthavn var der en vækst i antallet af starter og landinger til knap 245.000 operationer mod 243.000 operationer i 2012.
Naviairs sikkerhedsniveau var som sædvanlig højt ligesom den flytrafik Naviair har ansvaret for blev afviklet fuldstændig forsinkelsesfrit i 2013.

Anne Birgitte Lundholt lagde vægt på, at Naviair udvikles planmæssigt efter den fastsatte langsigtede strategi for virksomheden med vægt på udbygning af internationale samarbejder og alliancer.

- Jeg vil nævne et helt nyt internationalt samarbejde med vidtgående per-spektiver, som Naviair for nylig er trådt ind i. Gennem det amerikanske firma Aireon LCC samarbejder vi nu med en række andre lufttrafikstyringsselskaber om at etablere verdens første satellitbaserede globale overvågningssystem til luftfarten, sagde Anne Birgitte Lundholt.
Hun oplyste, at samarbejdet efter planen allerede bliver operationelt over Nordatlanten i 2018. Systemet vil på sigt give 100 procents global overvågning af flytrafikken, hvor det i dag kun er omkring 10 procent af kloden som er overvåget via de eksisterende systemer. Det nye system giver mulighed for at gennemføre en langt mere effektiv luftrumsstyring end den vi har i dag. Det medfører blandt andet betydelige brændstofbesparelser for flytrafikken og deraf følgende miljøforbedringer.

Anne Birgitte Lundholt lagde i sin beretning vægt på den gode vilje og store energi hun ser overalt i Naviair. Hun noterede sig, at det er et stærkt fundament for den fortsatte udvikling og takkede medarbejderne for deres indsats.

Årsregnskabet blev fremlagt med en ”ren” revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger.

På vegne af Transportministeren udtrykte selskabsdirektør Michael Birch, Transportministeriet, tak til Naviair for det gode samarbejde og at Ministeriet har hæftet sig ved, at Naviair har præsteret et godt økonomisk resultat og samtidig bemærket at Naviair fortsætter sin gode indsats med at udvikle alle selskabets aktivitetsområder. 
 

> Læs Naviairs "Årsrapport 2013"

Kontaktperson:
Bo Pedersen
Kommunikationsdirektør
D +45 3247 7900 eller bop@naviair.dk
 


PR & Communications
+45 3247 7907

presse@naviair.dk

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Navair er ISO 9001:20001 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.