header-element.png
Naviair bedømmes som 6. bedste i verden
Dato
31.10.2007

 

Naviair er blandt verdens bedste leverandører af flyvekontrol ifølge kunder og partnere, skriver det internationale luftfartsmagasin ”Air Traffic Management” i det nummer, der udkom 25. oktober 2007.

Bedømmelsen kommer fra ca. 400 kunder og brugere i den internationale luftfartsverden. Magasinet placerer Naviair som Skandinaviens bedste flyvesikringstjeneste og nummer seks på verdensplan.

Magasinet skriver fx, at Naviair nok ikke er særligt kendt udenfor Europa - Danmarks størrelse taget i betragtning – og alligevel har Naviair på trods af sin lille organisation, et stærkt omdømme hos de regionale søsterorganisationer og hos de luftfartsselskaber der benytter sig af dansk flyvekontrol.

I omtalen karakteriseres Naviair, som en af de mest avancerede frontløbere i Europa, for bidrag til Single European Sky i kraft af NUAC-programmet, der undersøger mulige samarbejdsformer mellem Naviair og LFV Group/ANS om fælles og mere effektiv levering af lufttrafikstyring i dansk/svensk luftrum.

I bedømmelsen af Air Navigations Service Providers (ANSP) kommer Naviair ind på en 6. plads efter:
1. NATS, England
2. NavCanada, Canada
3. US FAA, USA
4. Air Services Australia, Australien
5. DFS, Tyskland

Naviair er glade for den flotte placering som viser, at vores indsats med at udvikle virksomheden er kendt og anerkendt i internationale luftfartskredse.

Magasinets hjemmeside www.airtrafficmanagement.net

 

 

ATM-mag-OCT07.jpg

  


Manager PR & Communication
Mr. Kurt Andreasen
T +45 3247 7901
M +45 4030 5860

kua@naviair.dk

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.