header-element.png
Naviair får millionstøtte fra EU til udvikling af flyveledelse
Dato
02.10.2018


EU har godkendt Naviair til over 46 mio. kr. i EU-støtte til deltagelse i to projekter, som skal bidrage til effektivisering og harmonisering af europæisk lufttrafikstyring.


Naviair er meget glade for at kunne fortælle, at vi har fået tildelt EU-støtte til to ansøgte projekter inden for ATM (Air Traffic Management) implementering, som skal være med til at effektivisere og harmonisere lufttrafikstyringen. I alt har EU bevilget knap 46,3 millioner kroner til Naviairs to projektansøgninger.

Naviairs projekter er blandt de i alt 49 projekter og 700 mio. EUR som nu får EU-tilskud inden for Connecting Europe Facility (CEF) ansøgningsrunden, som blev lanceret i efteråret 2017 (CEF Transport Call 2017). Kommissionen modtog 33 projektansøgninger øremærket modernisering af ATM (Air Traffic Management) i Europa med en samlet anmodning om EU-tilskud på 404,8 mio. EUR. Ud af disse ansøgninger er 14 projekter godkendt til EU-tilskud til en værdi af i alt 290,3 mio. EUR. Modernisering af ATM i Europa er det område, som modtager den største andel af EU-tilskud under CEF.

Naviairs godkendte projekter er en del af en større pulje-projektansøgning, der indeholder en række delprojekter for at effektivisere og harmonisere lufttrafikstyringen i europæisk luftrum i perioden 2018-2023. Det er som en del af denne ansøgning, at Naviair har fået godkendt EU-tilskud til deltagelse i to af delprojekterne. Det drejer sig om følgende projekter:

ADQ Components in the SWIM Infrastructure - upstreamdata inclusion in the full data chain solution - ANSP and Airport
• Projektet vil sørge for kvalitetssikring af data der bruges til lufttrafikstyring i Europa.
• Deltagere i projektet: LFV, Swedavia AB og Naviair
• EU-tilskud til Naviair: 351.200 EUR (2,6 mio. kr.)

Implementing harmonised SWIM (Y) solution in COOPANS ANSPs and general PCP compliance
• Projektet vil etablere en grundlæggende infrastruktur til at kunne håndtere fremtidens data distribution og forbinde informationssystemer samt være en enabler for en mere åben og serviceorienteret ATM infrastruktur.
• Deltagere i projektet: Austro Control, Croatia Control, IAA, LFV og Naviair (5 af COOPANS-landene)
• EU-tilskud til Naviair: 5.854.760,5 EUR (43,7 mio. kr.)

Kommissionens liste over projekter indstillet til EU-støtte blev officielt godkendt af medlemslandene i den såkaldte CEF-komite den 27. september 2018. På baggrund af resultatet udarbejdes de specifikke kontrakter om EU-støtte i samarbejde med de enkelte projekter og støttemodtagere i løbet af efteråret 2018.

> EU-Kommissionens pressemeddelelse

> Komplet liste over projekter indstillet til EU-støtte

> Oversigt over danske projekter indstillet til EU-støtte 


en_horizontal_cef_logo_2-(1)




Communications & Public Affairs
presse@naviair.dk
+45 3247 7907
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.