header-element.png
Naviair får ny administrerende direktør
Dato
19.02.2018

Carsten Fich, 58, bliver fra 1. maj 2018 ny administrerende direktør i Naviair.

CarstenFich_300x300Carsten Fich er civilingeniør og PhD fra DTU Han har været topleder i flere danske virksomheder. Blandt andet var han i perioden fra 2006 – 2015 CEO for Nordgroup a/s – det tidligere Kommunekemi a/s. Han har også i 10 år været leder i Ørestadsselskabet, hvor han som COO var med til til at udvikle og idriftsætte Københavns Metro og etablere infrastrukturen i Ørestad.

Carsten Fich afløser Morten Dambæk, der går på pension efter 17 år i spidsen for Naviair.

”Vi har fundet den helt rigtige mand til at lede den udvikling, Naviair skal gennemgå i de kommende år for fortsat at fremstå som en af verdens bedste og mest effektive leverandører af trafikstyring og tilknyttede services til luftfarten. Jeg er overbevist om, at Carsten Fich både vil være i stand til at fortsætte og videreudvikle perlerækken af de stærke resultater, Naviair har præsteret siden etableringen i 2001. Samtidig bliver det ham, der skal sikre at virksomheden er rustet til at møde de udfordringer, som branchen står overfor og som både på det tekniske område og strukturelt vil kræve en sikker hånd på roret i de nødvendige forandringsprocesser. Jeg glæder mig til samarbejdet,” siger Naviairs bestyrelsesformand, Anne Birgitte Lundholt.

”Jeg er fuld af respekt for de resultater, som Naviair allerede har opnået, og jeg går ind til jobbet med bevidstheden om, at der er tale om en særdeles veldrevet virksomhed med kompetente medarbejdere og et stærkt lederteam. Dem glæder jeg mig til at være sammen med og tage Naviair til det næste trin på udviklingsrejsen,” siger Carsten Fich.

Samtidig med Carsten Fichs tiltrædelse udnævnes Naviairs hidtidige direktør for økonomi og IT, Søren Stahlfest Møller, til Viceadministrerende direktør.

”Søren Stahlfest Møller har været med i Naviairs direktion siden 2015 og har også i en årrække været økonomichef i virksomheden, så med ham som højrehånd sikrer vi, at Carsten får den stærkest mulige start i Naviair – også når det gælder kontinuiteten,” siger Anne Birgitte Lundholt.


For yderligere oplysninger
, kontakt:
Kommunikationsdirektør Bo Pedersen
D +45 3247 7900 • M +45 2026 5310 • bop@naviair.dk         



Communications & Public Affairs
presse@naviair.dk
+45 3247 7907
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Navair er ISO 9001:20001 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.