Kastrup tårn


En stor del af de fly, der flyver i dansk luftrum, lander i Københavns Lufthavn. Disse fly er ikke blot i kontakt med Naviairs kontrolcentral, men får også hjælp af flyvelederne i Naviairs kontroltårn til at lande og starte.

Da Naviairs flyvekontrolsystem blev taget i brug ved årsskiftet 2007/2008, blev ikke blot en ny kontrolcentral indviet, men også et helt nyt kontroltårn. Kontroltårnet er 70 meter højt, og fra den øverste del af tårnet, også kaldet tårn-cab’en, har flyvelederne et 360-graders udsyn over hele lufthavnsområdet, der strækker sig over 12 km2 fra Kastrup i nord til Dragør i syd.

 

FAKTA


Højde

• 70 m over terræn

• 74 m over havoverfladen

• Der er 422 trin op ad trappen

Tårn-cab’en

• Vægt: 400 ton

• Areal: 229 m2

• 600 m2 energiruder i 200 forskellige størrelser

• cab’en hviler på en 1 m tyk betonplade

Forbrug

• 5.000 tons stål i glideforskalling

• 265 tons armeringsjern

• 175 tons konstruktionsstål

• 5.000 m rør til varme, vand, afløb og sprinkler

• 80.000 m kabler og ledninger

Brandovervågning

• Tårnet er overvåget af 278 branddetektorer

• Inergen i kabelskakter og teknikrum

• Sprinkling og Inergen i cab’en

• Vandreservoir på 90.000 liter vand i kælderen


towersyd