Når der opslås elevpladser, vil de være at finde under: Jobs i Naviair.
Som kontorelev i Naviair vil man blive uddannet med speciale i offentlig administration. Uddannelsen tager typisk 2 år og uddannelsen er pt. sammensat ved at eleven vil være 1 helt år i People & Culture (HR), hvorefter eleven på andet år vil komme rundt i organisationen i fx Finance, Kommunikation og Facility Support.
Naviair forsøger i høj grad at uddanne eleverne, så de opnår færdigheder og viden, samt personlig kompetence til selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre en effektiv administrativ sagsbehandling og samtidig opnå færdighed og grundlæggende indsigt i de hjælpemidler, værktøjer, systemer og metoder, som Naviair anvender.
Ved ansættelse af elever i Naviair, udarbejder HR en uddannelsesplan, som følger dig fra start til slut. I de to år, du er ansat som elev i Naviair, vil du skulle deltage i et antal skoleperioder på f.eks. Niels Brock.
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på telefon eller e-mail.
Naviair
People & Culture
Naviair Allé 1
DK 2770 Kastrup
Tlf.: 3247 8777
E-mail: naviair@naviair.dk