APRON FAQ

Her kan du læse de oftest stillede spørgsmål og svar om uddannelsen og jobbet som APRON-flyveleder. 

Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på her på sitet, kan du skrive til os på rekrutteringen@naviair.dk.

 Jeg vil gerne vide mere om, hvordan det er at være APRON-flyveleder?

- Du kan læse meget mere her på sitet om jobbet i forpladstjenesten APRON.

APRON-flyveledere og tårnflyveledere har forskellige uddannelser og ansvarsområder men arbejder tæt sammen i kontroltårnet i Københavns lufthavn.  
- Så du kan evt. se videoer og lytte til vores podcasts, hvor aspiranter og nyuddannede flyveledere fortæller om jobbet som flyveleder.  


 Er der en speciel ansøgningsfrist?

-  Rekruttering til uddannelseshold til 2024 og 2025 er lukket den 1. november 2023. 
- Når der er planlagt et næste hold for uddannelsesstart vil det stå på startsiden for "APRON-flyveleder" samt i vores kampagne på de sociale medier. 


 Er aftjent værnepligt påkrævet i forbindelse med min ansøgning til uddannelsen?

- Nej, vi stiller ikke krav om, at du har aftjent værnepligt.


 Hvor lang tid tager uddannelsen til APRON-flyveleder?

- Uddannelsen tager ca. 19-20 mdr. 

- Grunduddannelsen tager ca. 6 måneder og den praktiske uddannelse tager ca. 13 måneder. Læs mere under ”Uddannelsen”.


 Får jeg løn under uddannelsen?

 - Ja, både under grunduddannelsen og den praktiske del af uddannelsen, er du ansat i Naviair og får elevløn på ca. 21.000 kr. pr. måned plus pension.


▲ Hvad er lønnen som færdiguddannet flyveleder?

- Som færdiguddannet APRON- flyveleder er startlønnen ca. 38.000 - stigende til ca. 50.000 . pr. måned. Beløbene her er angivet uden pension.


 Er jeg sikret ansættelse efter gennemført uddannelse?

- Ja, består du uddannelsen, er du garanteret et job som APRON-flyveleder og vil indgå på et vagthold i forpladstjenesten. 


 Hvordan er arbejdstiderne under uddannelsen?

- Undervisning på grunduddannelsen på Entry Point North foregår i dagtimerne mandag til fredag mellem kl. 08:00 – 16:30.

- Under den praktiske del af uddannelsen, har du en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt over hele døgnet og alle dage (24/7/365).
  Du kommer som elev til at indgå i en vagtplan og vil både få morgen-, aften- og nattevagter.


 Hvordan er  mit arbejdsliv og arbejdstider som APRON-flyveleder?

- Du kommer til at arbejde fordelt over hele døgnet og alle dage (24/7/365).
- Generelt består et typisk vagt-modul af fire vagter og to fridage og der er i modulerne en lige fordeling mellem forskellige morgen- og aftenvagter. 
De forskellige vagters arbejdstider ser fx sådan ud: 

A = aftenvagt kl. 15-22 / kl. 14-21  el. 16-23

M = morgenvagt kl. 8-15 / 6.30-14

N = Nattevagt kl. 22-07


▲ Skal jeg selv sørge for transport til Sverige? (Hyllie, Malmø) 

- Nej, vi stiller en stor bil til rådighed til fælles transport mellem Naviairs hovedkontor i Kastrup og Entry Point North i Hyllie. Det tager max 30 min. fra Naviair eller med mulighed for opsamling i Københavns Lufthavn (fra bus/tog/metro). Eleverne laver selv en plan for hvem der kører hvornår, og hvem der evt. henter holdkammeraterne ved lufthavnen.


 Skal jeg til optagelsesprøver?

- Ja, du skal til optagelsesprøver, som du skal bestå. Læs mere under  ”Optagelseskrav”.


 Stilles der særlige krav til opnåede karakterer i min eksamen, når jeg søger?

- Der er krav om, at du skal have bestået en gymnasial ungdomsuddannelse. Læs mere under "Optagelseskrav". 


▲ Kan jeg søge om dispensation i kravet om, at jeg skal have bestået en ungdomsuddannelse som STX, HF, HHX, EUX eller HTX?

- Nej, vi dispenserer ikke fra disse krav.


▲ Holder Naviair åbent hus?

- Vi afholder normalt et  "online informationsmøde" i forbindelse med rekruttering til et uddannelseshold.
- Her fortæller vi om uddannelsen, arbejdet som APRON-flyveleder og svarer på spørgsmål.


 Hvad koster uddannelsen?

- Den koster ikke dig noget; ud over en stor arbejdsindsats.


 Kan jeg komme på besøg eller i erhvervspraktik som APRON-flyveleder?

- Nej, det er desværre ikke muligt af hensyn til sikkerheden.


▲ Hvor finder jeg en oversigt over flyvelæger?

- Læs mere og find listen under "Optagelseskrav" 


Opdateret  28. juni 2024