Dato
05.09.2024
Naviair flager (også) for Danmarks udsendte

Flaget er naturligvis hejst foran Naviair i dag – og det for 16. år i træk – når vi sammen med det øvrige rigsfællesskab markerer flagdagen for Danmarks udsendte.

På Flagdagen det officielle Danmark alle de soldater, som har været udsendt for Danmark i det forgangne år. Det er også dagen, hvor de omkomne mindes og de pårørendes indsats vises respekt og taknemmelighed.

Naviairs CEO Anders Rex, der selv har været udsendt flere gange, har sat et par ord sammen om betydningen og glæden ved at se Dannebrog gå til tops den 5. september:

”For mig er flagdagen en vigtig markering og en velfortjent hyldest til de mange, der har tjent gennem årene. Det er en flot måde hvorpå vi - i hele rigsfællesskabet - anerkender den enorme indsats, de har leveret. Viljen til at tjene og det mod, ansvar og sammenhold, der er udvist i tjenesten, er noget jeg er stolt af - og noget som vi alle kan være stolte af. God flagdag til os alle.”

I dagens anledning har Naviair også udskiftet profilbilledet på LinkedIn, X, Facebook og Instagram
flagdag_naviair_169